Termoelementfølere - Isolering

Generelt
Om galvanisk adskillelse

Med galvanisk isolering

Uden galvanisk isolering

Når vi producerer termoelementer, kan vi lave dem MED galvanisk isolering eller UDEN galvanisk isolering. Når et termoelement er UDEN galvanisk isolering, er termotrådene svejst sammen med yderkappen. Det giver en god varmeoverførsel fra følerens yderrør til termotrådene og derfor en kort reaktionstid for føleren. 
 
Ulempen ved ikke at have galvanisk isolering er, at der kan opstå en jordsløjfe hvis følerne via den fysiske installation på maskine/anlæg jordes et sted og via den elektriske installation til styring jordes et andet sted. Dette fører til ustabile og unøjagtige målinger. 
Problemer kan også opstå, hvis man har en styring der tager input fra flere termoelementer, og at der i denne styring ikke er galvanisk isolering imellem inputtene. 
 
Når termoelementerne produceres med galvanisk isolering, undgår man, at der opstår jordsløjfer, men til gengæld ofrer man reaktionstiden, som bliver betydelig længere! 
Hvis man gerne vil have det bedste fra begge verdener, kan man lave et termoelement uden galvanisk adskillelse for at få hurtig reaktionstid og samtidig sikre sig, at der er adskillelse et anden sted i følerloopet - f.eks. ved at benytte en transmitter med galvanisk adskillelse, eller en styring/regulator med galvanisk adskillelse. 
 
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt føleren skal have galvanisk isolering eller ej, så er det sikrest at vælge en føler med galvanisk isolering. Reaktionstiden bliver ganske vist længere, men du kan stole på den måling du foretager dig.